Yoga

Yogahold v Aalborg Pilates Studio

Holdet afvikles på følgende tidspunkt:

Torsdag
kl. 14.10-15.10

Holdinstruktører er fysioterapeut

Yoga er for alle uanset alder, køn, størrelse og tidligere erfaringer med yoga. Det er desuden heller ikke nødvendigt at være specielt smidig eller stærk. Det der har størst betydning er, at du har lyst til at arbejde med dig selv og din krop.

Yoga er en træningsform, som hjælper med at skabe eller genskabe bevægelighed og smidighed i din krop og dine led. Dette opnåes ved at strække de forkortede muskler og styrke de svage, hvilket blandt andet sker når man bruger sine fødder, fingre og hænder.

Alle kan dyrke yoga

Hos os kan alle være med! Der forventes absolut ingen tidligere erfaringer med yoga eller bevægelsestræning. Vi tilpasser løbende niveauet med små skridt, så alle kan følge med. Vores instruktør sørger altid for at hjælpe dig igennem alle stillinger alt efter dit eget niveau, så du får fuldt udbytte af din yoga træning.

Vores mål er, at alle skal føle sig godt tilpas og slappe af i stillingerne. Derfor kører vi udelukkende små hold, hvor der max. er plads til 10 deltagere. På den måde bliver det muligt for os at tage individuelle hensyn undervejs i træningen.

Yoga hos Aalborg Pilates Studio

Hos Aalborg Pilates Studio kombinerer vi forskellige stilarter inden for yoga, men vores arbejde vil dog primært være med Vinyasa yoga. Vinyasa er betegnelsen for en mere dynamisk yogaform, hvor stilling­erne sammensættes i kortere eller længere sekvenser og udføres i et flydende tempo. Fokus er at skabe flow og bevæge kroppen i takt med åndedrættet.
Når du deltager i yoga hos os, vil du altså være i et konstant flow, som giver muskelstræk og styrke.

Kom forbi og prøv yoga i Aalborg Pilates Studio. Vi lover, at du går herfra med en ny følelse i kroppen 🙂

GRATIS prøvetime

Husk du kan få en gratis prøvetime